Kierkegaard y el proyecto sobre el ladrón maestro (1834-1835): el rebelde marginado frente al orden establecido

Autores/as

  • Nassim Bravo Universidad Panamericana. Departamento de Humanidades. Josemaría Escrivá de Balaguer 101, Aguascalientes, Aguascalientes, 20290, México.

Palabras clave:

Søren Kierkegaard, individuo, subjetividad, ladrón maestro, mito, literatura danesa

Resumen

Entre 1834 y 1835, Kierkegaard, quien todavía era un estudiante de veintiún años en la Universidad de Copenhague, se interesó en la figura mítica y folclórica conocida como el “ladrón maestro”. Decidió entonces trabajar en un drama que girara alrededor de este personaje y su lucha en contra del orden establecido. Con eso en mente, este artículo tiene dos objetivos. El primero consiste en hacer una exposición general del denominado proyecto del ladrón maestro. Las notas de Kierkegaard sobre el ladrón maestro han permanecido en una relativa oscuridad, de manera que este artículo busca presentarle al lector hispanohablante este trabajo poco conocido del pensador danés. El segundo objetivo es analizar la cuestión filosófica planteada en el proyecto del ladrón maestro, es decir, la cuestión sobre la relación del individuo rebelde y marginado con el orden establecido.

Biografía del autor/a

Nassim Bravo, Universidad Panamericana. Departamento de Humanidades. Josemaría Escrivá de Balaguer 101, Aguascalientes, Aguascalientes, 20290, México.

Researcher at the Department of Humanities, Universidad Panamericana (Aguascalientes)

Citas

<div>Bravo, N. (2015). The Master-Thief: A One-Man Army against the Established Order. In J. Stewart y K. Nun (Eds.), Kierkegaard’s Literary Figures and Motifs. Tome II: Gulliver to Zerlina (pp. 111-120).</div><div>Hampshire: Ashgate.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Fenger, H. (1980). Kierkegaard, The Myths and Their Origins. New Haven y Londres: Yale University Press.</div><div><br /></div><div><div>Fenger, H. (1971a). Mestertyven, Kierkegaards første dramatiske forsøg. Edda, 71, 331-339. Biblioteca del Centro de Investigaciones Kierkegaard, Copenhague: Dinamarca.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Fenger, H. (1971b). The Heibergs. Nueva York: Twayne Publishers.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Garff, J. (2006). Andersen, Kierkegaard –and the Deconstructed Bildungsroman. En H. Deuser, K. B. Söderquist y N. J. Cappelørn (Eds.), Kierkegaard Studies, Yearbook 2006 (pp. 83-99). Berlín y Nueva York: Walter de Gruyter.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Hansen T. P. (1834). Archiv for danske og norske Criminalhistorier, eller mærkværdige Domfældtes Levnet, Forbrydelser og Straf. Copenhague: T.P. Hansen.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Heiberg, J. L. (1861-1862). Svar paa Hr. Oehlenschlägers Skrift: Om Kritiken i Kjøbenhavns flyvende Post, over Væringerne i Miklagard.Prosaiske Skrifter vol. 3, pp. 194-284). Copenhague: C. A. Reitzel.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Heiberg, J. L. (1826). Om Vaudevillen som dramatisk Digtart og dens Betydning paa den danske Skueplads. Prosaiske Skrifter (pp. 41-111).Copenhague: C. A. Reitzel.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Jandrup, S. K. (2002). The Master Thief, Alias S. Kierkegaard, and his Robbery of the Truth. Søren Kierkegaard Newsletter, 43, 7-11. Recuperado de: https://wp.stolaf.edu/kierkegaard/files/2014/03/ Newsletter43.pdf</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Kastholm Hansen, C. (1975). Den kontrollerede virkelighed. Virkelighedsproblemet i den litterære kritik og den nye danske roman i perioden 1830-1840. Copenhague: Akademisk Forlag.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Kierkegaard, S. (2013). Los primeros diarios. Volumen II. 1937-1938. M.Binetti (trad.). México: Universidad Iberoamericana.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Kierkegaard, S. (2011). Los primeros diarios. Volumen I. 1934-1937. M.Binetti (trad.). México: Universidad Iberoamericana.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Kierkegaard, S. (1997-2009). Søren Kierkegaard Skrifter. Copenhague: Gad.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Kirmmse B. H. (1996). Encounters with Kierkegaard. Nueva Jersey: Princeton University Press.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Martensen, H. L. (1838). Fata Morgana, Eventyr-Comedie af Johan Ludvig Heiberg. Maanedskrift for Litteratur, 19, 361-397. Recuperado de: https://archive.org/details/maanedsskriftfo01unkngoog/page/n7</div></div><div><br /></div><div><br /></div><div>Nagy, A. (2008). Schiller: Kierkegaard´s Use of a Paradoxical Poet. In J. Stewart (Ed.), Kierkegaard and his German Contemporaries, Tome III: Literature and Aesthetics (pp. 171-180). Hampshire: Ashgate.</div><div><div><br /></div><div><br /></div><div>Pattison, G. (2003) Søren Kierkegaard: A Theater Critic of the Heiberg School. In J. Stewart (Ed.), Kierkegaard and His Contemporaries (pp.319-329). Berlín y Nueva York: Walter de Gruyter.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Rohde, H. P. (1967). Søren Kierkegaard som Bogsamler. In H. P. Rohde (Ed.), Auktionsprotokol over Søren Kierkegaards Bogsamling (pp.IX-XLVII). Copenhague: Det kongelige Bibliotek.</div><div><br /></div><div><br /></div><div>Söderquist, B. (2007). The Isolated Self. Copenhague: C. A. Reitzel. Visby, C. H. (1832). Psychologiske Bemærkninger over den, med Øxen henrettede, Morder Søren Andersen Kagerup. Borgervennen, 20-24, 141-187. Biblioteca del Centro de Investigaciones Kierkegaard,</div><div>Dinamarca.</div></div>

Publicado

2019-08-18

Número

Sección

Artículos